Jeg savner noget - skal jeg navnet sige?








Jeg savner noget - skal jeg navnet sige?
Det er just ikke af en sjælden slags;
jeg savner - ja, en lille bitte pige,
ak, Herre Gud, nu ler man ad mig straks!
Tør jeg da aldrig elske, aldrig sværme?
Hvad? Er jeg ikke gammel nok dertil!
Gud véd, jeg vil jo ej en sjæl fornærme,
nej, holde af, det er jo dét, jeg vil.
Gud véd, jeg vil jo ej en sjæl fornær - me,
nej, holde af, det er jo dét, jeg vil.




Krans med mænd og svaner,
Det Kongelige Bibliotek




Enhver poet, selv ganske små personer,
har sig en kærest - det må være rart!
Man er ulykkelig, man sukker og man dåner,
oh, jeg må med, og jeg må med lidt snart.
Men endnu har jeg ingen ret i sigte,
at jeg kan blive mig min længsel kvit;
Gud véd, jeg sværmer nok for mine digte,
men, Herre Gud, det er mig dog for lidt.
Gud véd, jeg vil jo ej en sjæl fornær - me,
nej, holde af, det er jo dét, jeg vil.





Sol-klip, H.C. Andersens Hus




Nej, jeg må eje - hvad jeg ville sige -
en kæreste; så får vel hjertet ro,
en lille, kun en ganske lille pige;
thi jeg er stor nok for os begge to.
Oh, kom! lad ej det søde håb mig svigte;
thi kærlighed dog klæder folk så net;
men du må rose alle mine digte;
thi jeg slår op, så snart du glemmer det.
Gud véd, jeg vil jo ej en sjæl fornær - me,
nej, holde af, det er jo dét, jeg vil.




Gipsmager/klovn med bakke med bygninger.
Odense bys museer





En ægteskabs annonce skrevet af  H.C. Andersen

Melodi :  Erindrer De? Det var i Kongens Have
Henrik Rung, 1836








Tilbage til sange
Tilbage


detdan.dk