Du kom med alt det, der var dig.








Du kom med alt det, der var dig
og sprængte hver en spærret vej,
og hvilket forår blev det!
Det år, da alt blev stærkt og klart
og vildt og fyldt med tøbrudsfart
og alting råbte: lev det.




Jeg stormed ud og købte øl
ja, vint´rens gamle stive føl
fór ud på grønne enge.
Og du blev varm og lys og fuld
og håret var det pure guld
som solen - skjult for længe.




Og blomster åbned sig og så,
at nu blev himlen stor og blå
at stunden født til glæde.
Din næve var så varm og god
og du var smuk og fuld af mod,
så smuk, jeg måtte græde.




Vorherre selv bød ind til fest
Der sad vi hver benovet gæst
i kærlighedens sale
med øjne, undrende og blå,
vi bare så og så og så
og slugte livets tale :




At livet det er livet værd
på trods af tvivl og stort besvær
på trods af det der smerter,
og kærligheden er og bli´r
og hvad end hele verden si´r
så har den vore hjerter.


Warming, Per 1987
Komponist

Rosendal, Jens
Tekst





Tilbage til sange
Tilbage


detdan.dk